RAVHJERTET                 Sigfred Pedersen / Niels Clemmensen

Nu drysser fra roserne blad efter blad
og dagen går under i regn
snart er jeg bedrøvet og snart er jeg glad
er det et forelskeses tegn.

Vi mødtes i våren, vi to på et bal
I haven var dansen forbi
Vi stod der i duft af viol og konval
så unge og kække og fri.

Dit kys var så varligt som dæmpet musik
men tændte en ild i mit blod
Mit ravhjerte stjal du til slut da du gik
og jeg kunne ej stå i mod

Det ravhjerte skænked min mor mig en gang
Nu svigted jeg hende for dig
Du tog det som pant for min kærlighedstrang
og gik så i mørket din vej.

Jeg vented hver aften men sommeren svandt
Jeg ved det, du kommer bestemt
For dig har jeg skænket min dyreste pant
og det kan du ikke ha´glemt.

Nej, det kan du ikke ha' glemt