Hvornår er der dejligst i Danmark ? Musik Kjeld Jørgensen Hvornår er der dejligst i Danmark? Når alt er forventning, og småblomsters hær Bebuder at våren er nær Når lyset ta’r til, mens lærkernes spil os stemmer til andagt i dagningens skær Når bøgen står grøn og vidunderlig skøn, Ja, da er der dejligst i Danmark
Hvornår er der dejligst i Danmark Når ager og eng står i sommerens tegn, Og markerne skriger på regn. Når skovbryn og strand Er ferieland Når pindsoen pusler i havernes hegn Når kornet står gult, Og når vandet er smult Ja, da er der dejligst i Danmark
Og snart bliver aft’nerne mørke. Men kornmodet flimrer i kimingens rand Når høsten går ind over land De svingende læs bli’r knejsende hæs og løvskoven står som en funklende brand Når natten får klang Under trækfugles sang Ja, da er der dejligst i Danmark
Med et er det vinter i Danmark. I mulde sig gemmer de slumrende frø, der venter på vårbrud og tø. men vinden bli’r hvas og frosten bli’r kras snart stivner den blånende bølgende sø Vi drukner i sne, Ja, da må vi le, Thi da er der dejligst i Danmark
Hvornår er der dejligst i Danmark ? Hver dag er en gave. Et under. En leg. Hver dag er den bedste for mig. Vær glad du er til. Det vekslende spil Kan stemme dit sind i september som maj. I Høst som i vår Og i skiftende kår Vi ved, der er dejligst i Danmark
Medvirkende: Peter Abrahamsen - vokal Torben Kjær –Klaver Leif Ernstsen – Harmonika Ole Skipper Moesgaard – bas K
|